Tilbage til Alle begivenheder

Ledelse i og med nærvær


Tilknytning og tryghed i ledelse: Kernen i velfærdsprofessionerne er mødet med den anden. Det stiller krav til en ledelse, der kan møde medarbejderne med autenticitet og nærvær.

På dette kursus vil du blive udfordret på din ledelsesrolle, og på din måde at interagere i det professionelle møde med medarbejdere, brugere, borgere, forældre og andre relevante samarbejdspartnere.

Med udgangspunkt i blandt andet neuroaffektiv udviklingspsykologi og teorien om mentalisering, vil kurset danne rammen omkring, hvordan ledelse med følelser kan føre til større tryghed og et bedre arbejdsmiljø.

Vi vil ud fra teorierne arbejde med ledelsesrollen gennem krop, sprog og kreative udtryk, for derigennem at nå til en større indsigt i, hvad der er dine styrker, og hvor du støder mod muren.

Du vil få indblik i tilknytningsmønstre, i motivation, i at håndtere og møde forskellige emotionelle reaktioner, i adfærdsregulering og i kognitive tendenser.

 
  • Kursusforløbet strækker sig over en periode på 2 måneder og indeholder tre forskellige elementer:

    - Individuel test BiG FIVE eller GREAT 8, med en feedbacksamtale på 1,5 time.

    - Introduktion til det teoretiske grundlag via en gruppeproces på 4 timer, hvor teorien forankres med fokus på det neurologiske aspekt.

    - 3 fælles møder a 1,5 timers varighed med afsæt i øvelser og udfordringer fra din egen praksis.

  • TBA

  • 9.500 kr. eks. moms ( Ved tilmelding af en gruppe, er der mulighed for at få et tilbud med mængderabat.). Tilkøbsmulighed: Observation og supervision i praksis.

Forrige
Forrige
1. september

Dialogorienteret uddannelse for frivillige bestyrelser og ledere

Næste
Næste
3. januar

Dialogisk minifilosofikum