Tilbage til Alle begivenheder

Deliberate practice - din daglige samtalepraksis i et aktivt læringsperspektiv


Fylder samtaler en del i din hverdag? Og, hvis de gør, hvordan går det med dem? Er du godt tilfreds? Eller har du lyst til at udvikle, justere lidt, forfine eller fordybe din måde at føre samtaler på?

På dette forløb får du som leder, supervisor, behandler eller rådgiver lejlighed til at komme helt tæt på din egen samtalepraksis for at kunne få endnu større udbytte af alt dét, du allerede kan, vil og gør i det daglige.

Deliberate practice er dét, at du forholder dig aktivt, lærende og udviklende i og med din egen hverdagspraksis. Ikke ved at fylde en masse ny viden på eller at gøre noget helt anderledes, men ved gradvist at blive mere bevidst om dét, du gør, dét, der virker, og dét, der kan forbedres. Og derfra at arbejde målrettet og meningsfuldt med dén indsigt i det daglige.

I stedet for at udbygge og udvide dine kompetencer med en masse nyt, du også kunne lære og også kunne gøre, fokuserer vi på en dybere udnyttelse og implementering af dine eksisterende erfaringer og kompetencer i praksis.

I dette forløb får du udviklet din helt egen metode til at holde din daglige, faglige praksis i udvikling og bevægelse, baseret på selvrefleksion, personlige læringsmål, eksperimenter og afprøvninger, feedback, supervision og evaluering.

  • Forløbet strækker sig over tre fulde undervisningsdage med to individuelle supervisioner undervejs

  • Tirsdag 28. maj kl. 9.30-16.00

    Tirsdag 4. juni kl. 9.30-16.00

    Mandag 24. juni kl. 9.30-16.00

    Al undervisning foregår i Dialogakademiets lokaler i Admiralgade 17, 1066 København K

    Datoer for 2 x supervision aftales individuelt

  • 12.500 ekskl. moms. Prisen er inklusiv 2 personlige supervisioner mellem undervisningsdagene. Tilkøbsmulighed: Personlighedstest (rapport og feebacksamtale)

Næste
Næste
1. september

Dialogorienteret uddannelse for frivillige bestyrelser og ledere